ABOUT

MARTIN PAASKESEN

 

ABOUT

Martin Paaskesen (f. 1987) er en selvlært, vellært kunstner fra Århus Vest.

Med sit impulsive og neo-ekspressionistiske udtryk kanaliserer han sin opvækst og sine oplevelser med inspiration fra forbilleder som Basquiat, Matisse, Picasso, Kirkeby, Tal R, Retna, De Staël, Hödicke og Meese.

Opvokset i et villakvarter ved foden af Frydenlunds ghetto maler Martin Paaskesen fra både champagne- og skyggesiden af samfundet. Han uddannede sig fra 2012-2016 som skuespiller ved Odense Teaterskole, hvor hans interesse for kunst og maleri steg i intensitet. Hans billeder bærer præg af en uprætentiøs og naiv tilgang til kunsten; en tilgang, hvori beskueren kan danne sin egen historiefortælling.

Materialerne er ofte lige så rå som maleriernes udtryk. I mange af Martin Paaskesens værker er kanvasen hentet fra et gammelt lokomotivværksted i København, hvor den har været brugt som mobile vægge. Man kan stadig se truck-spor og fodaftryk på nogle af dem, og det giver kunsten nyt liv at forny og raffinere det upolerede og industrielle.

Kunstneren åbner sit sind og lader fantasien flyde, når han maler. Der er intet rigtigt eller forkert, og det giver ikke altid umiddelbart mening. Men det sætter altid beskuerens fantasi i gear.

 

 

 

Instagram:

@martinpaaskesenart